 |
 |
|
 |
 |
To frostdråber - skal vi smelte sammen igen?
Skal jeg blive eller gå?
Skal jeg blive eller gå?
Er det sådan, jeg vil leve mit liv? Er det sådan det går hen og bliver? Mere et praktisk arrangement end et kærlighedsforhold? Er de andres parforhold også sådan her? Er det helt almindeligt, at det udvikler sig sådan?
Elsker han/hun mig ikke mere? Elsker jeg ikke ham/hende mere? Bare vi kunne holde op med at skændes!
Det er synd for børnene, at de skal høre os skændes Se os være sure og kede af det. Bare jeg ikke var så træt?
Jeg orker ikke mere!
Hvad med børnene, familien, vennerne, hvis vi går fra hinanden? Hvad med bolig, økonomi, min livssituation?
Hvis bare vi kunne få det godt igen!
Disse og mange andre tanker er der mange der går og tumler med.
Går du også for dig selv med alle disse tanker, der kører rundt i hovedet og du ikke kan se nogen udvej her og nu?
Har I talt om det og diskuteret det, uden at få løst problemerne? Tvivler I på at det nytter noget?
Og er det alligevel det, I allerhelst vil - komme tilbage til varmen, nærheden, omsorgen og følelserne for hinanden, hvor I også har kys og kærtegn og dejlig sex med hianden igen.
Så tilbyder jeg en terapirække, hvor I giver jeres parforhold en chance og arbejder med forholdet positivt og ansvarligt. Hvor I afprøver de øvelser og redskaber, som jeg sammen med jer vil foreslå. Samtidig vil vi forstærke det, som I allerede gør godt. Vi vil flytte fokus fra det, der ikke fungerer over til det, der kan fungere.
Grunden til at jeg mener at I, ligesom de fleste andre par, ikke kan klare det selv, er at I er kommet så langt ind i et mønster, bevidst og ubevidst, at det kan være svært at stoppe mønsteret. Og svært at finde noget andet at sætte i stedet.
Jeg kan, som 3. part uden andel i forholdet, objektivt og uden at tage parti, give jer løsningsforslag. Hvor min fornemmeste hensigt er, at få forholdet tilbage på kærlighedens spor igen.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|