Udtalelser

Udtalelse fra et par, der har været hos mig 5 gange

I stedet for at give op valgte vi, at parterapi som et sidste forsøg!
5 gange var nok!

 
Essensen af parterapien: Vi har personligt lært rigtig meget om hinanden og næsten endnu mere om sig selv!
 
Det som jeg personligt er mest overrasket over er, at hun har formået at flytte min opfattelse af ting/livet/mennesket. Jeg har fået udvidet min horisont for mennesket og det gavner jo min partner i stor grad!
Jeg føler slet ikke, at det har krævet det arbejde, som jeg troede det ville.
 
Joan lader jer være det menneske I er. Hun holder ikke med nogen eller prøver og ændre jer.
Derudover er hun en glad, positiv og utroligt dygtig til det, hun gør.
At gå i parterapi er et valg I tager i fællesskab. Man vælger om man vil leve i et parforhold eller ej. Vil man leve i et parforhold kræver det til tider, at der arbejdes og snakkes sammen!

Man skal på ingen måde tro alt bliver rosenrødt, men jeg er helt sikkert blevet et meget lykkeligt menneske, som er glad for den lille familie jeg har. Jeg er så glad for min mand/kæreste og ved at græsset helt sikkert ikke er grønnere på den anden side. Jeg har i hvert fald valgt parforholdet og ham!


Vores historie og terapiforløbet:
Vi fik i 2007 tvillinger. Det tog hårdt på vores forhold. Vi glemte at være kærester. Vi fandt faktisk først ud af det, da vi begyndte at få mere tid. I 2 år gik alt gik op i bleskift og daglige gøremål og kæreste forholdet var væk.

 
 Når vi endelig havde tid alene, ville vi bare sove eller se vores venner/veninder. Vi havde brug for et frirum og desværre valgte vi ikke at bruge det på hinanden. Så i starten af 2010 var valget at gå fra hinanden eller prøve parterapi som sidste forsøg.
 
Vi google en del på nettet og priserne for parterapi var omkring 2000 kr. Det synes vi var ganske meget. Faktisk så meget, at vi valgte ikke at gøre det. Men så fandt vi Joan :o)
Vi valgte at ofre vores kostbare tid og penge for at få det til at hænge sammen. Det er nok den bedste beslutning, vi har taget sammen længe.
 
Vi har aldrig været parret der skændes, så derfor troede vi ikke parterapi ville hjælpe. Det er jo der, hvor man lærer at snakke sammen?!  Vi kunne godt snakke fornuftigt sammen, men som regel kun om dagens gøremål.
 
 Da vi mødtes første gang, var vi meget spændt på "hvad det var for noget".  Vi havde forberedt os på, at nu skulle der virkelig arbejdes!!! Det gik senere op for os, at det ikke var så slemt.
 
Vi gik hurtig til værks. Ingen grund til at spilde tiden, når man nu var der. Vi skulle gøre ting der udfordrede vores grænser! En "simpel" ting som at se hinanden i øjnene, mens vi fortalte hinanden om vores følelser var svært. I det hele taget bare, at sige hvad vi var kede af!
 
Under vores forløb skulle vi af og til lave nogle ting, vi synes var underlige. Vi er begge meget skeptiske mennesker. F.eks. skulle vi stille nogen dukker op (familieopstilling red. Joan). Vi synes det virkede fjollet, men efter vi var færdige gav det SÅ meget mening.
Vi har også tit skulle lukke vores øjne og trække vejret helt ned i maven for at mærke os selv. Endnu en ting som vi synes virkede fjollet. Men hvor tit får man lige gjort sådanne ting?!
 
Alt i alt er parterapi et rigtig godt valgt. Vi vil mene, at de fleste mennesker kan redde deres forhold, hvis de vil. Hop med på øvelserne, også selv om det på nogen mennesker kan virke underligt. Hvad har man at tabe?

Vi skal helt sikkert ses med Joan igen. Det er bedre at forbygge end at reparere og nogle gange kan man lige have brug for at godt råd eller få løst en knude!

Et andet par sender følgende mail:
Kære Joan. Tak for forløbet.  Vi vil gerne holde en pause, det har været meget svært, men vi synes også, det har været godt.
De nævner at, det er hårdt som par at få alle tingene på bordet. Og ja, mange par lever med en masse skubbet ind under gulvtæppet, der er store buler, men man lærer at gå udenom. Eller man hopper ovenpå dem igen og igen for at få dem til at forsvinde.

Andre derimod sætter pris på at kunne være ærlige og tro mod sig selv og sine følelser, og forventer autensitet i deres parforhold. At det er en on-going proces at være et par, hvor begge trives og kærligheden udvikler sig positivt.  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.02 | 11:16

Flot hjemmeside - stort tillykke!

...
25.09 | 19:46
Parterapi har modtaget 6
03.08 | 11:57
Ryd op, ryd ud har modtaget 1
10.06 | 20:42
Om mig har modtaget 3
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE