 |
 |
|
 |
 |
Mindfulness er et godt redskab, når du er stresset, når du spekulerer, når du er i gang med selvkritik og i virkeligheden har behov for det modsatte, nemlig indre ro og overskud til dagligdagen. Mindfulness handler om at falde til ro i nuet, droppe fortidens kritiske stemmer og ikke lade bekymringer om fremtiden forurene det nu, du er i lige nu.
Jeg er nyuddannet mindfulnessinstruktør og kan lære dig, hvordan du gør det rent praktisk. Det kræver af dig, at du øver dig, ligesom hvis du skulle lære at spille på et instrument, nu er du bare selv instrumentet og skal lære nyt. Måske har du prøvet at meditere og er blevet rastløs, ikke følt at du havde tid og dermed har opgivet det, som værende noget for dig.
Jeg vil indføre dig i Mindfulness, i hvilke fordele der er i at gennemføre øvelserne, og at det er helt almindeligt, at der opstår en masse distraktioner og du lærer hvordan man forholder sig til dem.
Mindfulness kan udøves alene, men det er rigtig godt at lære i en gruppe. Første forløb vil foregå hos mig over 6 gange hvor vi mødes 2 timer hver gang fra kl. 19.00 -21.00. Ring, send sms eller mail for tilmelding. Start
planlagt til onsdag den 2. november kl. 19 og tag gerne en ven med. Introduktionstilbud 600 kr. for alle 6 gange.
|
|
 |